torsdag, november 16, 2017

Etnolab: The Science of Meetings (Gateway) CD/DL/stream

Hvorfor gøre det man plejer? Det gør saxofonisten Johan Toftegaard Knudsen, der er kendt fra Aarhus Jazz Orchestra, på ingen måde. Med bandet Etnolab forsker han i den højeksplosive blanding mellem bulgarsk og tyrkisk folkemusik og vestens jazz. Sammen med de danske musikere, Jens Christian Kwella på guitar, Torben Bøtker Bjørnskov på elbas og Frederik Emil Bülow på trommer har Johan Toftegaard Knudsen et solidt grundlag at forske i musikken på. Herudover medvirker Diyana Vasileva på vokal, Borislav Galabov på gadulka (et bulgarsk strygeinstrument) og Orhan Özgür Turan på baglama (tyrkisk strengeinstrument, også kendt som en saz).

I pressemeddelelsen fortælles der om at Johan Toftegaard Knudsen i flere år har studeret den bulgarske og tyrkiske folkemusik i dybden. Det har han sammenstillet med sin forudgående indsigt i jazzen. Når det blandes sammen, suppleret med passende doser rock, så åbnes der op for en fest af den medrivende slags. Har du været forbi Det Turkise Telt i løbet af Festugen i Aarhus, så er du på sporet af hvad det drejer sig om. Det er berusende etniske grooves med krummelurer og vindeltrapper i en grad, så man ikke behøver at indtage andet for, at blive høj. Med titler som den tyrkiske festsag Baga girdim bag budanmis og den næste sfæriske bulgarske folkemelodi Prituri se planinata er standarden sat højt.

onsdag, november 15, 2017

Blanco Y Negro: Timbero (Stunt) CD/DL/stream

Det cubanske congaskraftværk Eliel Lazo er en verdensstjerne, der til held for den danske jazzscene har valgt at bo i Danmark. Jeg har lige set en optagelse fra sidste uge på Youtube fra Blue Note Tokyo, hvor han er på scenen sammen med pianisten Michel Camilo. Her leverer Lazo en solo, hvor taget blæses af klubben i Japan.

Eliel Lazo er også aktuel på plade sammen med gruppen Blanco Y Negro. I 2006 lavede Blanco Y Negro sit første album i Cuba, hvor den allerede på det tidspunkt i Danmark bosiddende bassist Yasser Pino også medvirkede. Året efter flyttede Eliel Lazo også til Danmark. Ved trommerne var det Jonas Johansen der byggede broen mellem Cuba og Danmark. Det gør han stadig. På det nye album er der kommet to nye medlemmer med. Den svenske saxofonist Karl-Martin Almqvist, der bl.a. er kendt fra DR Big Band og endnu en cubaner, pianisten Abel Marcel, der også er med i saxofonisten David Murray’s gruppe.

Alle fem medlemmer har bidraget med kompositioner til et jazzalbum med stærk inspiration fra det cubanske. Der er Karl-Martin Almqvists smukke ballade La Aldea del Norte. Der er titelnummeret Timbero, skrevet af Lazo, der er et congaseventyr. På den og flere andre numre synger Lazo iøvrigt også. Timbero er stærkt album i international klasse.

tirsdag, november 14, 2017

An Gella: Perma (Anyines) CD/DL/stream

Det er Aske Zidore der er synomym med An Gella. Zidore har en fortid i bandet Oh No Ono, har samarbejdet med Choir of Young Believers og er desuden en flittigt brugt producer/tekniker på albums med bl.a. Lars Greve, Selvhenter, Sonja LaBianca og Cæcilie Trier. Greve og Trier er også at finde på gæstelisten på Zidores elektroniske album, der også byder på besøg fra Mads Forsby og Ribe Domkirkes Kor. 

Musikken er som at lande i en film, hvor der både er hæsblæsende menneskejagter og kærlighedsscener. Zidore favner bredt og rummer det. Det er både samlet og fragmenteret. Det fremstår samlet, fordi Zidore har en klar idé om hvilken retning musikken skal tage. Fragmenteret fordi der sker så meget hele tiden. Musikken udkommer på en CD der er vakuumpakket i en flot indpakning. Det kan på det stærkeste anbefales at købe den fysiske version, da den passer med musikken og får det til, at fremstå som et samlet hele, et færdigt produkt. 

An Gella’s Perma nutidige danske electronica i absolut særklasse. Har du et godt anlæg, kan det anbefales at lytte på høj volume. Musikken fortjener at blive hørt i en knapt så komprimeret udgave, som streamingtjenesterne byder på.

mandag, november 13, 2017

Klimaforandringer: Slægt (Mom Eat Dad Records) LP/DL/stream

Alle musikerne har berøring med de eksperimenterende dele af den danske jazzscene. Klimaforandringer, der nu er aktuelle med deres andet album Slægt, er ganske vist eksperimenterende. Jazz det dog ikke i hvert fald ikke i traditionel forstand. Lars Bech Pilgaard på guitar og vokal, Taus Bregnhøj Olesen på guitar, Peter Skibsted på bas og vokal, Rasmus Kjær på keyboards, Rune Lohse på trommer og vokal og Anders Vestergaard på trommer udgør det meget originale band. De trækker på inspiration fra afro, psych, kraut, rock og andet godt fra musikkens overflødighedshorn.

De insisterende og pågående grooves der flere steder understøttes af firserglade electrotrommer vokser frem som en avantgardistisk version af Talking Heads. Det er muligvis på grund af afroinspirationen. Der er også de krøllede guitarfigurer der snor sig om de pulserende grooves. Der er Rasmus Kjærs afsindigt skønne synthesizer der maximodulerer lyde. Prøv f.eks. at hør nummeret En tilstand, hvor Kjær giver den som en dansk udgave af en mellemøstlig bryllupsmusiker. Der er også vokalerne, der sejler i effekter. Alt det giver et album, der er som skabt til lytterne der trænger til et alternativ til det alternative. Slægt er ude på vinyl i gennemsigtig orange. 

søndag, november 12, 2017

Kjetil Mulelid Trio: Not nearly enough to buy a house (Rune Rammofon) >> Michael Bloch Trio: Circular Changes (AMP) >> MusicMusicMusic: Äventyret (Hoob Records) >> Aki Rissanen: Another North (Edition) >> Gary Peacock Trio: Tangets (ECM)

Stakken med klavertrioplader er vokset stødt de seneste måneder. Jeg har derfor samlet dem til en anmeldelse. To norske, en svensk, en finsk og til sidst en amerikansk udgivelse er kommet med i denne fem dobbelte anmeldelse.

Den første er med den debuterende trio Kjetil Mulelid Trio, der placerer sig i slipstrømmen på de to andre klavertrioer fra pladeselskabet Rune Grammofon, In The Country og Espen Eriksen Trio. Mulelid bor for tiden i København. Trioen er med landsmændene Bjørn Marius Hegge på bas og Andreas Skår Winther på trommer. Han har ladet sig inspirere af både salmer og free jazz. Der er ganske givet både noget nordisk og noget Keith Jarrett i trioen. Men mest af alt er der et stabilt og temperamentsfyldt klaverspil, der vokser på inspirerende vis, hver gang der lyttes til musikken.

Michael Bloch er ligeledes fra Norge. Han er aktuel med sit andet trioudspil. Frode Berg på bas og Anders Thorén på trommer er de to andre medlemmer af trioen. Der er ikke lige så mange kanter i Blochs klaverspil som i Mulelids. I stedet er trioens force det melodidrevne groove, hvor Berg og Thorén er friske på beatet, som en tidlig blæsende morgen på en norsk fjord.

Den svenske trio MusicMusicMusic er aktuelle med deres 8. album siden debuten fra 2004. Brødrene Fabian og Josef Kallerdahl på henholdsvis piano og bas er sammen med trommeslageren Michael Edlund. Trioen er kendetegnet ved, at de altid er nysgerrige og aldrig stillestående. Jeg har fulgt dem siden starten og hver gang er det en fornøjelse, at lytte til en ny plade fra dem. På Made in China medvirker Nils Berg på fløjte, som en lille afviger på pladen. Det afsluttende nummer på pladen er en veloplagt udgave af Bob Dylan’s You’re a big girl now.

Det er 10 år siden at jeg første gang stiftede bekendtskab med den finske pianist Aki Rissanen. Det gjorde jeg via solopladen La Lumiere Noire og så fordi han var med i European Jazz Orchestra under ledelse af Lars Møller. Det var dengang der var noget der hed P2 Jazzlive, som livesendte en af koncerterne. Nå, men nok om det. Nu gælder det Rissanens trioplade sammen med landsmændene Antti Lötjönen på bas og Teppo Mäkynen på trommer. Rissanen spiller ikke den nordiske version af triojazzen. Der er reminiscenser af klassisk musik i de komplicerede og spændende arrangementer. Det er en plade med mange lag. De lag jeg er kommet ned i har alle været insisterende. Der er sket meget finnen, der ikke er så ung længere.

Den sidste plade er ikke med en pianist i kapelmesterrollen. Den amerikanske bassist Gary Peacock er mest kendt fra Keith Jarrett Trio, hvor han har været med til, at inspirere og sætte standarden for mange af dagens klavertrioer. I sin egen trio som han startede efter, at Jarrett trioen stoppede i 2014 har Peacock taget pianisten Marc Copland og trommeslageren Joey Baron med. Det er deres andet album. De spiller primært kompostioner af Peacock, med et par afstikkere til Miles Davis’ Blue in Green og Alex North’s Spartacus. Det er triojazz i stratosfærisk verdensklasse. Baron bobler ved trommerne, Copland er af Bill Evans skolen og passer perfekt med Gry Peacock lækre lækre baslyd.


Jeg vil anbefale at du bruger din sparsomme lyttetid på Kjetil Mulelid Trio og Gary Peacock Trio, med Aki Rissanen og MusicMusicMusic som stærke outsidere.

onsdag, november 08, 2017

Thomas Fonnesbæk & Justin Kauflin: Synesthesia (Storyville) CD/DL/stream

Han tidligere lavet duoalbums med Ole Kock Hansen og Sinne Eeg. Nu er bassisten Thomas Fonnesbæk sammen med det amerikanske stortalent Justin Kauflin, som han mødte første gang i 2015. Mødet med den unge pianist satte dybe spor. De fandt frem til mange ligheder på tværs af kulturer. De fandt også hurtigt ud af, at de har den samme neurologiske evne, nemlig at kunne se lyde som farver inde i hovedet. En evne der kaldes synæstesi eller Synesthesia.

Thomas Fonnesbæk har skrevet 5 af pladens 10 numre. Panic Attack er et teknisk krævende nummer, hvor begge musikere spiller sig helt ud. Det er i det komplicerede samspil, at man fornemmer hvor særligt det musikalske forhold mellem Kauflin og Fonnesbæk er. De presser og lytter på hinanden. 

Det er selvfølgelig nærliggende at sammenligne Fonnesbæk med Niels Henning Ørsted Pedersen, hvor Fonnesbæk i samme grad sætter sig selv og sit spil på kanten. Det er virtuost og melodisk vellydende. Han er ofte i spidsen med pianoet som backup. Kauflin er inde under Fonnesbæks basspil og fanger hurtigt, det som Thomas Fonnesbæk vil. Det kan bl.a. høre i den mesterlige udgave af Oscar Petersons Nigerian Marketplace. Kauflin er uden tvivl en stjerne in spe. Oscar Peterson har sat sit præg på den unge blinde pianist, der bl.a. byder ind med den smukke ballade Skybound.

tirsdag, november 07, 2017

Mikkel Ploug: Alleviation (Songlines) LP/CD/DL/stream

Mødet med et nyt instrument satte Mikkel Ploug på sporet af denne plade. I forbindelse med en turné i USA sidste år fik han chancen for at spille på en godt brugt og sjælden Gibson Banner LG-2. En legendarisk akustisk guitar lavet under 2. Verdenskrig i Kalamazoo, Michigan af de såkaldte Gibson Gals. Guitaren blev senere kendt via Elvis Presley, der brugte den i flere film. Mikkel Ploug faldt med det samme for den helt unikke lyd. Han fik mulighed for, at få den med hjem til København, hvor han efterfølgende spillede på den hver eneste dag i fire måneder. Han beskriver lyden som varm, klangfuld og meget afbalanceret fra top til bund. 

For en jazzlytter er det en fornøjelse at høre et guitarspil så fuld af nysgerrig energi, som det er tilfældet med pladen Alleviation som Mikkel Ploug indspillede over nogle få dage. Kompositionerne er lavet på Gibson guitaren, der tydeligvis har givet Ploug et kreativt kick. En umiddelbar favorit er nummeret Einer, som Ploug har skrevet til sin far. Det er musik der trækker på inspiration fra folk, klassisk og jazz. Der er numre der er skrevet med Messiaen, Steve Reich og ben Monder i tankerne. Der er ikke mange soloplader i jazzen med akustisk guitar. Mikkel Plougs plade er et meget velkomment og behageligt udspil.

mandag, november 06, 2017

Gary Husband; A meeting of spirits (Edition) CD/DL /stream

Der er også grænser for hvor meget man kan vide som jazzblogger. F.eks har jeg modtaget en plade med den engelske trommeslager Gary Husband. Han er bedst kendt for sit virke hos Level 42 og ikke mindst John McLaughlin, som han har spillet med i 13 år i bandet Fourth Dimension og lige nu og året ud er på USA turné med. Han har i øvrigt også et samarbejde med Ulf Wakenius og Per Mathisen i en powerjazztrio. På denne genudgivelse af et album fra 2006, som britiske Edition Records synes skulle ud igen er det arbejdsgiveren John McLaughlins musik der er i fokus.

Han spiller McLaughlins musik udsat for soloklaver. Husband er også pianist og endda så meget, at han kan fylde et helt album med originale takes på McLaughlins kompositioner. Lotus Feet, Celestial Terrestial Commuters og Gary Husbands omskrivning af Mahavishnu nummeret Meeting of the spirits til A meeting of spirits skaber nye overraskende udgaver af gammelkendte jazzrock klassikere. At Gary Husband også er trommeslager bliver lidt tydligere på Are you the one? Her bruger han pianoet som percussioninstrument. Han har dyrket McLaughlins musik siden ungdomsårene. Det fornemmes at det er musik der er inde under huden. Musik han vil give et andet perspektiv, hvilket lykkedes ret godt.

torsdag, november 02, 2017

Trio 65½: 66 67 (Storyville) CD/DL/stream

For mig har Kenneth Knudsen altid været kongen af dansk fusionskeyboard. Jeg opdagede ham, da jeg var ung i midt-firserne, hvor han spillede med Niels-Henning Ørsted Pedersen og Palle Mikkelborg. Jeg fandt hurtigt frem til Anima og efterfølgende Entrance. Hvad jeg ikke vidste var at han debuterede i Bill Evans stilen med Trio 65½ i midt 60'erne. Det er der en god grund til, at jeg ikke vidste. Der er ikke udgivet noget med trioen før nu. 

Storyville står endnu en gang bag en udgivelse med hidtil ukendt dansk jazz fra 60'erne. Inspireret af Bill Evans albummet Trio 64, foreslog trioens trommeslager Ole Streenberg navnet Trio 65½. Streenbergs meritter indenfor dansk jazz er kendt af de fleste jazzfreaks. Men bassisten Ib Lund Nielsen er for mig et helt ubeskrevet blad. Han har gjort karriere i swingorkestret Leonardo Pedersen Jazzkapel, hvor han har været med siden 1969. Ib Lund Nielsen spiller bas med en overbevisende tyngde og myndighed, der passer godt i Trio 65½. Det er dynamisk og uimponeret jazz. Ib Lund Nielsen står for tre kompositioner, hvor åbningsnummeret Bit er med bassen helt fremme. Det er den også på en anden af hans numre, Tja, hvor der næsten går Mingus i den.

Trioen er glade for John Coltrane og spiller tre numre af ham, bl.a. Naima. På jazzstandards som Stella by starlight, There will never be another you og Someday my Prince will come er det tydeligt at trioen er I særklasse i dansk jazz på det tidspunkt. De spiller forrygende godt sammen. Kenneth Knudsen er i hopla og spiller med en frygtindgydende melodisk ligefremhed, der er netop Bill Evans værdig. Pladen med Trio 65½ er i den grad værd at opsøge.

onsdag, november 01, 2017

Mimi Terris: Den stora skalan (Calibrated) CD/DL/stream

På pladecoveret er der bogstaver i art nouveau stilen fra første halvdel af 1900-tallet. Päronträdet er retrosoul i samme stil som Sharon Jones & The Dap-Kings. Sangen Om Blommorna och träden udspringer stilistisk af den svenske visetradition. På nummeret Stomp på en söndag spiller de uptempo ska. Og oven over det hele svæver Mimi Terris' smukke stemme. Hun drysser sin sjæl ud over en værdig opfølger til albummet Flytta hemifrån fra 2015.

Den svenske sangerinde har lavet en dejlig nutidig visejazz-plade, der med sikker og velklingende musikalsk backing spreder godt humør. Men den spreder altså også lidt misundelse. Hvorfor er der ingen danskere der tør lave jazz på dansk?