onsdag, maj 31, 2017

Christian Balvig/Frederik Bülow/Adrian Christensen: Associated with water (AMP)

Der er gået fem år siden pianisten Christian Balvig vandt Ung Jazz konkurrencen sammen med trioen Andromeda. Der er gået tre år siden trommeslageren Frederik Bülow og bassisten Adrian Christensen vandt vandt en DMA som årets nye danske jazznavn med Bangin’ Bülow’s Nice Jazz Quartet. De har alle tre spillet i trio sammen i fem år, hvor de har udforsket jazz og improvisation i det klassiske trio format. På Associated with water leverer de også jazzmusik der bør udløse opmærksomhed. Trioen er et kollektiv hvor de alle har leveret materiale. Den største styrke i musikken er at de er så sammenspillede. Noget der gennemsyrer pladen og giver den en ligefremhed, der går lige i triojazznyderens hjerte. 

På en bund af jazz, klassisk og folk laver de en nordisk triojazzplade, der gerne tager en afstikker til Balkan og Chopin. Det er jazz med et temperament og et drive, hvor melodien er med som en rød tråd på hele vejen. Balvig, Bülow og Christensen har lavet et meget anbefalelsesværdigt album. Pladen er i øvrigt udgivet på det norske pladeselskab AMP Records,

Ingen kommentarer: