torsdag, januar 26, 2017

Etienne Mbappe & The Prophets: How near how far (Abstract Logix)

Bassisten Etienne Mbappé kender jeg fra flere sammenhænge. Bl.a. var jeg med til arrangere en koncert med ham for over ti år siden, hvor hovedtemaet var worldjazz med et snert af afro. I de senere år har han gjort opmærksom på sig selv som medlem af guitarhelten John McLaughlin's faste kvartet. De idéer jeg har gjort mig om Mbappé's fjerde plade i eget navn, bliver der ret hurtigt flyttet rundt på med dette album. 

Mbappé der oprindeligt er fra Cameroun, har samlet bandet The Prophets, der består af 6 musikere fra Frankrig. Den melodiskabende front udgøres trompet, tenorsax og violin. Mbappé har tidligere sunget på sine albums. Denne gang er der udelukkende fokus på det instrumentale. Stilistisk får han på meget elegant vis bygget bro mellem jazzhistoriens store navne, caribiske rytmer, afro, funk og ikke mindst europæisk jazz. Hans velformede og elegante elbasspil er sat ind i storslåede rammer og overrasker positivt.

Ingen kommentarer: