Det er sgu' da rimeligt desillusionerende, at Jasper Høibys første plade i eget navn er sammenfaldende med Storbritaniens Brexit. Den danske bassist Høiby er uddannet på London School of Jazz. Han står bag Phronesis, en de mest anmelderroste engelske jazztrioer i mange år. Han udgiver sin musik på det engelske pladeselskab Edition.
Selv om han flyttede tilbage til Danmark sidste år for, at være tættere på sin syge, nu afdøde søster, er pladen Fellow Creatures alligevel lavet sammen med engelske musikere. Jasper Høiby er en af mange jazzmusikere, der har brugt muligheden for den frie bevægelighed indenfor EU. Spørgsmålet er om ikke fremtiden for den slags ser aldeles sort ud. Der er i øvrigt to andre plader på vej med danske jazzmusikere der er bosiddende i Storbritanien og for nuværende ukendte herhjemme.
Høiby har ligeledes heller ikke været særligt kendt i det danske jazzmiljø. Sådan forholder det sig ikke længere. Han åbnede Copenhagen Jazzfestival på Jazzhouse med Phronesis og nåede også at spille koncert med musikerne fra det aktuelle album Fellow Creatures.
Det er en helt anden Høiby vi får lov til at høre på debutpladen i eget navn, end den vi kender fra Phronesis. For det første har han inkluderet en trompetist og en saxofonist i projektet. To af musikerne, trompetisten Laura Jurd og trommeslageren Corrie Dick spiller i gruppen Dinosaur, der har en plade på vej. Saxofonisten Mark Lockheart er kendt fra gruppen Polar Bear.
Musikken er mere åben og luftig end hos Phronesis. Høibys kompositioner åbner op for brede kollektive improvisationer. Høiby placerer sig gerne i spidsen på bassen, som f.eks. Song for the bees. Ellers er det ensemblet som et hele der er i centrum. Det hænger sammen i kraft af det fine samarbejde musikerne i mellem. Høiby er ikke bange for at sætte musikken på spidsen. Der er selvfølgelig genkendelige elementer fra Phronesis, hvor det højpotente drama bl.a. går igen.
Fellow Creatures er et af den slags albums, der har en lang holdbarhed. Der er så mange delelementer gemt i musikken, at man ikke bliver færdig foreløbig. Har du brug et jazzfix med komplicerede og på samme tid tilgængelige toner, så går du ikke galt i byen med denne plade.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar