mandag, december 15, 2014

Jazznytprisen & årets bedste danske jazzplader

Der er mange gode grunde til at kalde 2014 for et stort år for dansk jazz. Der er kommet en stor stak fede plader og der er afholdt mange gode koncerter i det ganske land. Traditionen tro kårer JazzNyt årets 10 bedste danske jazzplader.  Som de foregående år har det ikke været en let opgave. Der har været mange af de anbefalelsesværdigt gode plader i år. Jeg har under nogle af de udvalgte plader tilføjet plader, der befinder sig i den samme gode stil - kaldet Same vibe - hvis du ikke kan få nok og har lyst til at gå på eventyr.

Årets Jazznytprisvinder er en mangeårig favorit, der atter en gang har føjet nye facetter til den i forvejen fantastiske karriere. Prisen vil blive overrækt når mine veje krydses med vinderens - hvilket meddeles her på bloggen.

Jazznytprisen 2014
Carsten Dahl
Han er med den norske jazzkritiker Jan Granlies ord en af de bedste på sit instrument i Europa. Granlie skriver desuden om Dahl at: Carsten Dahl er en tekniker nesten uten sidestykke, og når han får utfolde seg fritt med et velstemt flygel, er det nesten ingen begrensninger på hva som kommer ut av instrumentet. Han kan hele jazzhistorien, og bruker sine favoritter til å utforske sine egne ideer og innerste tanker når han lager musikk.” 

Alt dette skriver Granlie i forbindelse med anmeldelsen af Carsten Dahl og Stefan Pasborgs duoplade Live at SMK. Det var selvsamme plade der fjernede al tvivl hos mig. Carsten Dahl skal have Jazznytprisen 2014. Han har været i hovedrollen på intet mindre end fem markante pladeudgivelser i år. Alle fem plader besidder kvaliteter der er med til bekræfte at vi med Carsten Dahl har en unik musiker, hvor improvsation og øjeblikkets intense krav om tilstedeværelse i den skabte musik er noget han forfølger på allerhøjeste plan.
Hvorfor er det så lige i år, at jeg hylder Carsten Dahl med Jazznytprisen? Det gør jeg fordi Carsten Dahl i 2014 har beriget os med hele fem stærke, vedkommende og personlige udgivelser. Plader hvor improvisation er omdrejningspunktet. 

Bach Goldberg Varitions Prepared Piano (Tiger Music)
“Det der er interessant og gør Carsten Dahl Goldberg Variationer til et mesterværk, er klangene der med fylde af ekstra-terrestriale dimensioner blæser mig omkuld. Det er stort! Det er stort fordi Dahl bringer Goldberg Variationerne på afveje og skaber et nyt og nutidigt værk af opsigtsvækkende karakter.”

The Myth & The Moth (Tiger Music)
Carsten Dahl væver og digter øjeblikket. Forlænger stemninger og drejer situationer. Det er musik der omfavner virkeligheden. Musik der placerer sig i omgivelserne. Det er lyst som solstrålen der kravler ind gennem vinduet og hygger sig i den halvmørke stue.”

A Good Time (Storyville) sammen med Lennart Ginman & Frands Rifbjerg
“Melodierne bruges som 3 meter vippen i svømmehallen. Den velkendte lange planke der er placeret 3 meter over vandet. Her kan man så vælge at hoppe nogle ekstra gange og få ekstra megen kraft i benene til et højt udspring med en saltomortale. Man kan lave en bombe etc. Der er mange muligheder - men en ting er sikkert. Man lander altid i vandet. Det samme er gældende for Dahls trio, der altid lander sikkert i vandet”

Live at Montmartre (Storyville) sammen med Eddie Gomez
“han vælger ikke den lette vej ved at tænke Bill Evans, når det er Gomez der står ved bassen. I stedet er det to musikere der kommunikerer på ligeværdig vis. Carsten Dahl spiller op med humor og et sprællende overskud. Eddie Gomez indfanger det og er langt fremme på bassen”

Live at S.M.K. (ILK) sammen med Stefan Pasborg
“Duoen bevæger sig på nogle af de samme stier som kendes fra Keith Jarrett. Det er ikke helt det samme. Der er mere anarki og vilter nordisk ubundethed i musikken. Pasborg og Dahl er i et mestermøde omkring time, klang, tone og puls.”


Årets bedste danske jazzplader 2014
Lars Greve: Breidablik (Hiatus)
I et improvisatorisk samspil med naturen har Lars Greve skabt en af de mest spændende og originale danske musikudgivelser i 2014. Det er organisk musik, hvor den indre ro afspejler sig i musikken. Den ro det giver, når man vender tilbage til udgangspunktet, til det genkendelige. Her er det genkendelige ikke gammel jazz, som Greve hørte som ung. Her er det genkendelige i stedet naturen og de lyde som Greve kender fra sin barndom i det vestjyske.
Same vibe: Niels Lyhne Løkkegaard: Sound X Sound Music for 8 recorders (Hiatus)

Christian Vuust: Urban Hymn (Aero Music/Pladekisten)
Det er lige præcis den ro, der er med til at give os et helt fantastisk album. Tempoet er ligesom musikkens sjæl roligt - det er overvejende ballader. Der er melodi. Der er tid til at aflevere en historie. Christian Vuust udnytter at han har Parks ved klaveret og Parks er omvendt god til indfange Vuusts idéer. En veldefineret blanding af New York og Danmark.

Hess/AC/Hess: Spacelab (Gateway)
Det er musik i balance med sig selv og med lytteren. Der er en magisk ro og fylde i musikken. Flere af numrene har været brugt i film i andre udgaver. Pladen er et soundtrack til dit øjeblik. Nikolaj Hess sætter ikke en finger forkert undervejs på flygelet. Det føles så logisk og rent.
Supplerende: 3xHess: Music for Mum & Dad (Hessmusic/Gateway)

The Danish Radio Big Band: Spirituals (Storyville)
The Danish Radio Big Band fylder 50 år. Hvis fejringen er et festfyrværkeri og denne plade er den første raket der er sendt op på himlen, så starter de godt nok hårdt ud. Det er en kl. 24 raket med størst tilladte krudtmængde, der eksploderer på himlen i et fejende flot mix af sølvbuketter og guldbrokader.

Blicher Hemmer Gadd: Blicher Hemmer Gadd (C-Nut)
Det her er tilbagelænet, loose og afslappet - sådan da. For det er også tre musikere, der er på omgangshøjde og sammen læner sig tilbage og lader en swingende lækker jazz indtage sjælen. De er velspillende og superskarpe. Det virker afslappende, men musikerne slapper ikke af, de er helt fremme i stolen. 
Same vibe: Johan Bylling Lang Organ Quintet: Up for grabs (JBL Music/Gateway)

Trio Riot: Trio Riot (Efpi)
To saxofoner og en trommeslager der spiller punkjazz. Lyder det dejligt på den der skønne “spark-i-røven” måde? Det er som hvis Ornette Coleman tog på opdagelse i den engelske punkmusik i starten af firserne. Mette Rasmussen spiller stramt og kraftfyldt.
Same vibe: Yes Deer: The Talk of Tennis (Gaffer Records)

Jakob Thorkild Trio: Art Sleaze (Tyrfing)
Musik der elskeligt provokerer melodiøret. Jakob Thorkilds trio er effektive og heftige. Nils Bo Davidsen trakterer den elektriske bas som stod han mellem et avantgardejazzband og et eksperimenterende punkband. Jakob Thorkild vrider, flænser og sønderriver guitaren. Det er kunst. Det er beskidt.
Same  vibe: SVIN: SVIN (Ponyrec)

Jakob Buchanan: Some People & Some Places (Buchanan/Pladekisten)
Trompetisten Jakob Buchanan gør måske ikke det store væsen af sig i en større offentlighed. Det er også helt fint med mig. Så længe jazzlyttere med ørerne skruet rigtigt på, bruger tre kvarter på at lytte til denne plade. Buchanan, der har en sikker tone på trompeten bruger inspiration fra specielt Kenny Wheeler til at skabe sit eget sprog. Der er en afklaret og smittende ro i musikken.

Sinne Eeg: Face the Music (Stunt)
Albummet Face the music er Sinne Eeg, når hun er allerbedst. Der væltes ikke paladser. I stedet pudses de og skinner om kap med solen. En medrivende og smittende musikalitet vælter ud over lytteren.
Same vibe: Jakob Dinesen: Yasmin (Stunt)

Søren Kjærgaard: Syvmileskridt (ILK)
Han får mig til at bremse op og nærlytte. Her er også en skæv skønhed. En afslappet melodisk frihed og nogle helt fantastiske swingende trommer. Søren Kjærgaards fornemmelse for musikkens æstetik er styrken.
Same vibe: Simon Toldam Trio: Kig Op 14 (ILK)

I Think You’re Awesome: Løft mig op så jeg kan nå (I Think You’re Awesome)
Løft mig op, så jeg kan nå er en poetisk jazzplade. En plade der med dansksproget instrumentaljazz kommunikerer med lytteren. Med en levende og nordiskinspireret indiejazzet lyd omfavner I Think You’re Awesome smukt musikken.
Same vibe: Kasper Staub Trio: Havnepladen

Phronesis: Life to everything (Edition)
Logisk elegance veksler med knaldperler. Lederen og bassisten Jasper Høiby limer trioen sammen. Skaber overgange og forandringer. De spiller som et sammenvævet enstænkende kollektiv. Balladerne er nattesorte og stemningsfyldte. At de har valgt liveformatet er et ekstra plus for denne plade. Phronesis regnes med rette for at være en af de hotteste jazztrioer i Europa i dag.

Ingen kommentarer: