tirsdag, august 26, 2014

Ornithopter: Ornithopter (Ornithopter)

Den århusianske kvartet Ornithopter deler navn med flyvemaskinen, der tror at den er en fugl - den blafrer med vingerne. Scott Westh på trompet, Jens Kristian Bang på trombone, Jakob Retz på bas og Daniel Sommer på trommer har også kastet sig ud i et blafrende projekt. Det messingladede band tager afsæt i den del af jazzen, hvor Ornette Coleman er godfather. I et sammenstød mellem swing, New Orleans, free og et fordomsfrit syn på jazzen får Ornithopter et godt afsæt, når de skal blafre med vingerne. 

Det er samarbejdet mellem Westh og Bang der giver denne plade karakter. De spiller sig ind på hinanden. Giver modspil. Mens Retz og Sommer på bas og trommer har et tilpas skramlende tight rytmisk sammenspil der giver Ornithopter det sidste. En god plade, hvor specielt Scott Westh’s trompetspil efterlader et godt og varigt indtryk.

Ingen kommentarer: