mandag, januar 20, 2014

Lars Bech Pilgaards Slowburn: Freiheit (Mom Eat Dad Records)

Jeg sparede ikke på begejstringen da Lars Bech Pilgaard udgav debut-LP’en Mammut for halvandet år siden. Den endte såmænd også på min liste over årets bedste plader i 2012. Nu er han klar med en opfølger og det er endnu en gang stærke sager. Lars Bech Pilgaard går egne kompromisløse veje. Det gælder ikke kun for selve musikken. Men også for det fysiske produkt. Musikken kan selvfølgelig downloades. Men udkommer også i et stærkt begrænset oplag på 100 nummerede vinylplader. Vinylen er en tung 180 grams sag (for dem der går op i den slags) og pladecoveret er et flot hjemmetrykt cover. Det er en meget forbilledlig måde at pakke musikken ind på. Smukt!

Musikalsk er der sket nogle forandringer. Han har forfremmet Lars Greve (klarinet og basklarinet) til en mere permanent rolle i bandet, hvor han nu medvirker på alle numrene. Det kan høres. På nummeret Ultraviolet spiller Lars Greve en emotionelt ladet klarinet. Greve kan spille eksperimenterende og grænseoverskridende i en grad som få. Han tager erfaringerne fra eksperimenterne med over i de mere afdæmpede toner, som på Ultraviolet. Det er intet mindre end genialt. Trommeslageren Thomas Eiler Vju og bassisten Thommy Andersson er de sidste to medlemmer af Pilgaards eksklusive gruppe. Musikken fremviser en rå og upoleret skønhed. No wave, avantgarde og rytmer ude af balance blander sig med mikrotonal rock, impro og vestjysk inspiration. Freiheit er et anbefalelsesværdigt og bevægende originalt album med fire originale og meget velspillende musikere.

Ingen kommentarer: