torsdag, august 19, 2010

Joseph Lepore: Journal (Inner Circle Music)

New York nætter
Når man sidder i en halvkedelig stor dansk provinsby med et bankende newyorkerhjerte, kan man for en stund drømme sig væk når man lytter til bassisten Joseph Lepore's album Journal. I selskab med tenorsaxofonisten Lance Murphy, den forrygende vibrafonist Tim Collins og trommeslageren Nasheet Waits har han lavet et tidløst album med fokus på den klassiske newyorkerjazz: heftigt, følsomt, poetisk, funky, inspirerende og velspillet som bare...
Journal er en plade med bassen i fokus. Den er trukket godt frem i lydbilledet og er fremhævet i arrangementerne. Lepore har skrevet al musikken. Numre som New york løbeturen Running og Monkhyldesten Sphere's med en forrygende bassolo i et parløb med Waits på trommerne er blandt de numre der er værd at fremhæve på Journal
Joseph Lepore er født i New York i 1967, men flyttede med sine forældre til Italien da han var 12 år. I 1999 returnerede han til New York, efter uddannelse og musikkarriere i Italien. Han spiller bla. fast med saxofonisten Greg Osby, der også står bag pladeselskabet der har udsendt Lepore's plade.
Joseph Lepore: josephleporemusic.com

Ingen kommentarer: