søndag, januar 22, 2017

JazzNyts Guide til fusioneret jazz 2017 vol. 2

Hvem: Nikolaj Bugge - guitar. Jakob Lauritsen - Rhodes. Henrik Lauritsen - bas. Jonas Møller Andreassen - trommer.
Stil: indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Pletter på solen (Røgsignal 2016)
I stil med: I Think You're Awesome, Girls in Airports, Bill Frisell
Info: Musikken er komponeret og arrangeret og giver mulighed for at arbejde med improvisatoriske forløb, der har en større kringlethed, end den som man ellers kender fra rocken. Skal de sættes i en genrebås bliver det i crossovergenren instrumental og jazzet mellow indierock.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Blågårds Apotek, Kbh. 18.02.17


Hvem: Jens Mikkel (f. 1988) - bas. Alex Jønsson (f. 1985) - guitar. Andreas Skamby - trommer. Kasper Staub (f. 1988) - keyboards. Frej Lesner (f. 1989) - percussion. Morten Kærup - guitar, banjo.
Stil: Indierock, jazz
Land: Danmark
Seneste udgivelse: Books og Books Live (ITYA 2016)
I stil med: Girls in Airports, Jakob Bro.
Info: Jens Mikkel fik denne blogs pris Jazznytprisen i 2016. Har man oplevet bandet ved koncert er der ændringer undervejs. Jens Mikkel er begyndt at synge. Måske er det et forvarsel om hvad der venter os i fremtiden med I Think You're Awesome. ITYA indeholder tilpas mange dele fra rocken - bl.a. rytmerne - til at man også kunne kalde det for instrumentalrock. Det er til gengæld ikke den jazzrock som kendes fra 70'erne, hvor en af hovedbestanddelene var massive guitarsoloer der kunne vare en hel LP-side. Det er nutidig indiejazz.
Live: Atlas, Aarhus 03.02.17. Arne B, Svendborg 16.02.17. Kulturstationen, Vanløse 25.02.17.

Hvem: Laura Jurd (f. 1991) - trompet. Elliot Galvin - Rhodes, Hammond. Conor Chaplin - elbas. Corrie Dick - trommer.
Stil: jazzrock, jazz, fusion
Land: Storbritanien
Seneste udgivelse: Together, as one (Edition 2016)
I stil med: Kenny Wheeler, Miles Davis
Info: Elbas og Rhodes sender musikken ind i et delvist jazzrocket miljø, der skylder en smule til Miles Davis og meget mere til Jurd's landsmand Kenny Wheeler. Laura Jurd er også med i danske Jasper Høiby’s soloprojekt.
Live: Er på turné i Storbritanien og Irland, jan, feb. og marts.

lørdag, januar 21, 2017

Pasborg: Morricone (Stefan Pasborg)

Den italienske komponist Ennio Morricone er i en liga for sig, når det handler om soundtracks. Det er umuligt at se Sergio Leones klassiske spaghetti westerns For a few dollars more eller The good, The Bad and The Ugly med Clint Eastwood i den übercoole hovedrolle som den tavse hævner uden, at Ennio Morricone skarpt orkestrerede soundtrack er tilstede. I slutningen af november opførte Det Kgl. Teater stykket Morricone, hvor Ibrahim Electric trommeslageren Stefan Pasborg havde fortolket Morricone’s musik til et stykke med dans og teatralske optrin.

Pasborg er sammen med Adi Zukanovic på keyboards og Lars Bech Pilgaard på guitar. De spiller fire numre, der ikke sparer på virkemidlerne. Her er twangy guitar og corny keyboards. Det er storladent og bestialsk. Det er Pasborgsk, så lilletrommeslagene hagler ned over hovedet på lytterne. EP’en åbner med For a few dollars more fra filmen af samme navn. Det absolutte højdepunkt indfinder sig dog til sidst på EP’en, hvor de spiller The Ecstasy of Gold fra The Good, The Bad and The Ugly. Det er intet mindre end magnifikt. Morricone kan ikke hyldes bedre og mere stålsat. EP’en kunne købes i forbindelse med forestillingerne. 

fredag, januar 20, 2017

Tanaka/Lindvall/Wallumrød: 3 Pianos (Nakama Records) >> Nakama: Most intimate (Nakama Records)

Den norske kvartet Nakama lavede for et par år siden deres eget pladeselskab, Nakama Records, hvor de fire medlemmer udgiver deres musik. Jeg har fået fingrene i de seneste to udgivelser. På den første, 3 Pianos, er Nakamas japanske pianist Ayumi Tanaka sammen med to andre pianister; svenske Johan Lindvall og norske Christian Wallumrød. De spiller på hvert deres flygel. Det er musik, hvor melodi og rytme er forladt til fordel for en udforskning af klaverets klangmæssige muligheder. Det er hørt før fra solopianister. Forskellen og der hvor man overraskes som lytter, er at de tre pianister er i stand udforske mulighederne sammen, på trods, eller måske på grund af, deres musikalske forskelligheder. Musikken på pladen er delt op i flere dele. På tre numre hyldes f.eks. den franske forfatter Patrick Modiano.

Most Intimate er kvartetten Nakama’s tredje plade på eget selskab siden december 2015. Der har været fart på. Samtidig er det også et udtryk for kvartettens store kreative overskud. Pladen er pakket ind i cover, hvor teksten er præget ned i papiret. Her kan man læse om at kvartettens intention har været at skabe noget andet end de foregående albums mere konceptuelle udtryk. Det er dog stadig improvisation som Ayumi Tanaka (piano), Christian Meaas Svendsen (bas), Adrian Løsteh Waade (violin) og Andreas (trommer) mødes omkring. Kvartettens fire medlemmer har skrevet kompositioner til hinanden, Dedications. Kompositionerne spilles af de tre andre medlemmer, som svares igen af kunstneren der har fået dedikeret nummeret med et Gratitude, der følges op af Unification. Det færdige resultat er lyden af krystallinsk improvisation.

torsdag, januar 19, 2017

Nils Berg Cinemascope: Searching for Amazing talent from Punjab (Hoob) LP

Et træ er ikke en skov, ligesom et menneske ikke er menneskeheden. Det er noget af det som den turbanklædte Balwinder Singh Laddi siger, på en Youtubevideo optaget i vejkanten i det frodige Punjab. Det klip satte gang i den svenske musiker Nils Bergs nysgerrighed og kreativitet. Den indiske vejkantsfilosof er første mand på Nils Berg Cinemascope’s plade Searching for amazing talent from Punjab. Her sætter Nils Berg på sax og elektronik, Christoffer Cantillo på trommer og Josef Kallerdahl på bas musik til Balwinder Singh Laddi’s magiske røst. I øvrigt har trioen henover julen været i Punjab for at finde manden. Det kan du se mere om på trioens facebookside.

Resten af side A er det samme koncept. Spændende mennesker, stemmer og historier kædes sammen med trioens musik. Et harpekursus på fransk og en romakvinde fra Stockholm er nogle af de andre vi hører. Musikken kan sine steder minde om James Blake’s cut up teknik, som det kendes fra popmusikken. Idémæssigt kommer jeg også til at tænke på Brian Eno & David Byrne’s My life in the bush of ghosts. Det fungerer langt hen ad vejen også lige så godt. Forskellen er at trioen har hjemme i jazzen, som de blander op med electronica og worldmusic. Side B er uden stemmerne. Hvis Side A ikke havde været så velfungerende og god, så havde jeg nok holdt mere af side B. Jeg savner stemmerne. Det skal dog ikke afholde mig fra, at anbefale pladen. Den er original og tro mod sig selv, stemmerne og musikken.

onsdag, januar 18, 2017

Konkyhlie (ILK) LP

Det er snart et år siden at saxofonisten Christian Kyhl døde. Inden da nåede han at medvirke på to albumindspilninger der blev udgivet i efteråret. Den ene var med gruppen 4 eller 5 Avantis, der har eksisteret siden 70’erne. Den anden er denne plade, hvor han er sammen med fire unge musikere i gruppen Konkyhlie. Taus Bregnhøj-Olesen på guitar, Kristian Tangvik på tuba, Asger Thomsen på bas og Jeppe Høj Justesen på trommer nåede at indspille pladen med en musiker, der gik egne veje. Allerede da gruppen startede havde Kyhl fremskreden strubekræft. Efter at have spillet sammen i et år, skulle han opereres i struben, hvilket også betød at han ikke kun spille mere. 

Efter operationen viste det sig alligevel at være muligt, at spille gennem ventilen han havde fået indopereret. En indspilningssession blev hurtigt sat i værk. Det blev gruppens første og eneste. Kyhl er en helt fra de “gode gamle” avantgardejazzdage, hvor han bl.a. har spillet med Tchicai, Claus Bøje og Peter Friis Nielsen. Det spændende ved denne plade er, at høre hvordan der gives musikalsk energi den ene og den anden vej. Det er inspirerende og løssluppent, at lytte til. Øjeblikket eksploderer og der spilles jazz, som om der ikke var andet i verden lige nu. Det er både intenst og rørende. Billederne på pladecoveret er selvfølgelig lavet af Christian Kyhl.

tirsdag, januar 17, 2017

Radio Galaksy: Free Ride (Gateway) LP

Det er trommeslageren Søren Jensen der står spidsen for Radio Galaksy projektet. Her er han sammen med Nashville-bassisten Viktor Krauss, der bl.a. er kendt fra sit samarbejde med Bill Friselll, den danske guitarhelt Aske Jacoby og Christoffer Jespersen på keyboard. Selv om der måske ikke lige er en klokke der ringer, når der står Søren Jensen, trommer, så siger det ikke noget om ambitionerne og kvaliteten. Det føles som om Søren Jensen er gået all-in. Han har haft en en overordnet idé, som han har formået at fuldføre og bringe til live. Han nævner selv Pink Floyd, Bill Frisell, Kraftwerk, Ry Cooder, Ennio Morricone og Air som inspirationskilder. Det lyder som noget der kan stikke i mange retninger. Det gør det bare ikke. Her gør bassisten Viktor Krauss uden tvivl sit for, at holde musikken i sporet. Det er helt vildt, som han kan sætte retningen.

Det er en plade med instrumentalrock, hvor americana og en filmisk stemning får lov til at fylde. Noget der er allermest påfaldende ved pladen er, at den godt kunne minde om et konceptalbum fra 70’erne. Det her er musik der er lavet til, at fungere som et album og ikke som et visitkort, der kan give spillejobs. Det er fornøjelse at en musiker tænker på selve det færdige produkt - grammofonpladen, som vi kaldte den i gamle dage - som en del af udtrykket. En stor favorit hos mig er det ni minutter lange og langsomme nummer The Bike, hvor Lis Wessberg på trombone tilføjer en helt særlig stemning. Side B åbner med reggaerytmer og nummeret Pangæa. Herefter kommer der en utilsløret hilsen til Pink Floyd med Alone on Planet Earth. Ikke så meget på grund af digtet som Jakob Dahn reciterer. Det er mere på grund af den psykedeliske undertone der er i nummeret. I øvrigt er Lis Wessberg igen forbi for at sætte sit præg på nummeret. Free Ride er et vellykket album til lyttere med hang til 70’er rock og americana tilsat en dosis jazzede vibes.

mandag, januar 16, 2017

Anders Lauge Meldgaard og Kristian Poulsen: Leben in bewegung (Insula/Yoyooyoy/Halloween) LP

Frisk Frugts frontmand Anders Lauge Meldgaard er for anden gang gået sammen med guitaristen Kristian Poulsen, der bl.a. er kendt fra bandet Spost om at lave en LP. Det er poetisk improviseret musik, der er indspillet på københavnerspillestedet Mayhem over to dage i august og september 2015. Over de to pladesider præsenteres vi for 18 forholdsvis korte numre. De snurrer let som ahornstræets helikoptere, der falder til jorden med forskellige hastighed. Nogle er hurtige og andre er langsomme. Mens andre er gået i stykker og vælger nye retninger.

Musikken spiles på klaver, akustisk guitar, saxofon og analoge synthesizere. Er man bekendt med Frisk Frugt, kan denne plade betegnes som et slags frikvarter, hvor der er kommet ro på. Det er et helle, hvor der er plads til at forundres og betages. Det er mere impulsivt og uordnet. Det er en plade, der ikke vil indfanges. Den har det bedst som fri fugl uden for buret. Der hvor stemningen er sin egen og musikken rejsende.