mandag, februar 20, 2017

Ibrahim Electric: The Marathon Concert (Stunt)

En seks timers lang koncert er her kogt ned til 26 numre på to fuldlængde CD’er. Ibrahim Electric spillede den lange koncert i forbindelse med Copenhagen Jazz festival 2016. De stod på Vegas scene og spillede alle deres studiealbums fra ende til anden. En ekstrem fysisk indsats, da deres musik primært befinder sig i den intenst energiske ende af skalaen. Det er for at sige det mildt, en pisse vellykket plade. Ibrahim Electric er fede på hjemmestereoen og har begejstret mig mange gange i den henseende. Det er dog på scenen at de har givet mig de allerstørste oplevelser. Energien og stemningen er delvist kommet med på denne indspilning. 

Udgivelsen fungerer som et fint supplement til studiepladerne. Der bringes ikke så meget nyt til torvs. Omvendt er det heller ikke meningen. Med sådan en liveplade vil vi gerne have bekræftet, at Ibrahim Electric er kongerne af dampende dansk jazzenergi. Vi får sikre hits som Absinthe, Fela, Reversoman og The Tuxen Shuffle serveret med lige dele vanvid, tightness og spilleglæde. Jeg savner sådan set kun at opleve dem live meget snart igen.

søndag, februar 19, 2017

Emil Savery: Shut up and listen (Emil Savery) >> Emil Savery: Raw (Emil Savery)

Det kan da godt være at han betragtes som en nykomling. Han har netop tabt til en vokalist, i den netop overståede kvartfinale i Ung Jazz konkurrencen i Holbæk. Ikke desto mindre har jeg allerede i 2015 anmeldt en udgivelse fra Emil Savery, hvor jeg var særligt begejstret for de numre, hvor han spillede på Hammond. Det aktuelle album er udelukkende med Savery på Hammond. Han medbringer et veloplagt band, hvor specielt trompetisten Erik Kimestad indtager en stor plads i mine ører. Desuden medvirker Simon Skov (tenorsax), Hannes Jonsson (bas) og David Besiakov (trommer). Emil Savery spiller et Hammond, der sine steder godt kan minde om Anders Koppel. Det er spirituelt og messende og befinder sig hele tiden inde i beatet. Albummet indeholder to takes af numrene Ich Liebe Dich og Hexatonic. Albummet er helt sikkert et lyt værd. 

Inden jeg havde taget mig sammen til anmelde Shut up and listen, havde Emil Savery allerede lagt sin næste udgivelse ud på streamingtjenesterne, som er det eneste sted man kan finde Saverys musik. Udgivelsen Raw er et 27 minutter langt solonummer på Hammond, der er indspillet i Råhuset i København. Her veksler han mellem det syrede og det rytmiske. Der er gospel og rum. Der er kitsch og skarpe vendinger. Igen noget musik du godt kan bruge en halv time af dit liv på. 

I øvrigt vandt Emil Savery Ung Jazz konkurrencen i 2013 med duoen Crunchhouse. Så skuffelsen over den tabte kvartfinale er vel til at overse.

lørdag, februar 18, 2017

Katrine Falkenberg: I de små timer (Gateway)

Hun kommer med en erfaring fra Melodi Grand Prix, musicals og stemmer til tegnefilm. Det gør hende ikke til jazzsangerinde. Til gengæld har hun godt fat i det sungne danske sprog på pladen I de små timer. 

41 årige Katrine Falkenberg har sammen med pianisten Stuart Goodstein arbejdet på pladen i fem år. Den peger i flere retninger. Vi er dog i de intime jazzballaders verden på hele pladen. Hun akkompagneres af erfarne jazzrotter som Per Gade på guitar, Søren Frost på trommer og Peter Hansen på bas. Desuden kigger mundharpestjernen Mathias “special guest” Heise forbi på nogle numre. Det fungerer fint.

Jeg kan bedst lide hendes danske fortolkninger af standards. Someone to watch over me er blevet til en smuk Jeg passer på dig, Tenderly er blevet til Så blidt og så videre. Hun nævner selv Monica Zetterlunds legendariske samarbejde med Bill Evans som et forbillede. Hun har endda medtaget Waltz for Debby. Desværre er den på engelsk. Charmen ved Zetterlunds svenske fortolkning Monica’s Vals var netop sproget. 

Falkenberg synger fem standards på originalsproget. Jeg havde foretrukket et helt dansk album, ligesom Bjørn Tidmands album Gyldne Evergreens fra 1978, hvor han sang 14 jazzstandards i dansk oversættelse. (ja, jeg ved godt at det lyder lidt bizart, at blande Tidmand ind i det her. Men han er også en god sanger, der heller ikke har hjemme i jazzen)

Katrinefalkenberg.dk

fredag, februar 17, 2017

Jan Kaspersen & Claus Høxbroe: Fiol Sessions (Fiol) 10”vinyl

København er en vidunderlig kælling, der med årene er blevet pænere og pænere. Mindre røg, møg og fulderikker. Flere cykler, gourmetrestauranter og 12-tals piger. Jeg er en romantiker der savner sliddet og det skæve. Hvor er det henne? Det har de to ærkekøbenhavnere, beatpoeten Claus Høxbroe og tangentekvilibristen Jan Kaspersen ikke problemer med at finde frem på denne smukke 10”vinyl. Det er det lille pladeselskab Fiol, der hører til hos Fiol Optik der har udgivet pladen i den nye Master Sessions serie. Det var den nu lukkede afdeling på Frederiksberg, der var ramme om en session med Høxbroe og Kaspersen. Høxbroe er en dreven herre ud i kombinationen af digte og musik. Kaspersen har også begået sig i genren sammen med bl.a. Suzanne Brøgger og Dan Turell. Glem for en stund, det du kender med dem. 

Kaspersen har medbragt sine keyboards, hvor han disker op med let afsporede toner og klange, som han også har gjort det i trioen Jungle Money sammen med Claus Bøje og Peter Friis Nielsen. Han spiller det grimme og er ikke bange for at gå ad snoede veje. Han lader sig ikke forføre af muligheden for, at diske op med forudsigelige almindeligheder. Her kommer den gode Høxbroe på hårdt arbejde. Og tak skæbne da! Han slår sig på Kaspersens musik og lader smerten skinne om kap med digtene. Han drøner afsted i et associationsgalopdigt der handler om Hubertusjagten. Det gøres med vildskab og timet ildhu. Vi kommer omkring villavejene og baggårdene. Det er helt ude i rummet. Savner du det skæve i dagens København? Så er Høxbroe og Kaspersen gode til at finde det og fremhæve det.

torsdag, februar 16, 2017

Den Danske Salmeduo: Salmer til Folket (Aero Music)

Det er uundgåeligt at der allerede har været adskillige artikler i dagspressen om 500-året for reformationen. Jeg har læst dem for at blive klogere på, hvad det var der egentlig skete da Martin Luther slog de 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg. Det var et opgør med den katolske kirkes handel med afladsbreve, hvor man for penge kunne få tilgivelse for sine synder. Fælles for de artikler jeg har læst er, at man ikke har nævnt at Martin Luther også var salmedigter og komponist. Det er helt og aldeles uforståeligt.

Han ville have guds ord ud til folket. Han sørgede for at Biblen blev oversat til tysk og mangfoldiggjort af Gutenbergs nyopfundne trykpresse. Luther lavede også om på gudstjenetsen eller messen, der overvejende var på latin. Salmerne blev sunget af kirkesangere og var på mange måder fjernt fra folket der kom i kirkerne. I 1526 udgav Luther Deutsche Messe, hvor det hele foregik på tysk. Derfor havde man brug for nye salmer, som Luther selv forfattede. Han tog udgangspunkt i allerede kendte kompostioner, hvor det siden har været diskuteret om han med rette kunne kaldes komponist af salmerne. Det har forskere gravet i og man er kommet frem til, at 20 salmekompositioner er fra hans hånd. I øvrigt er det Deutsche Messe der danner grundlag for den danske gudstjeneste i dag, hvor salmesangen er et vigtigt indslag. Hvem kan overhovedet forestille sig en tur i kirken uden salmesang?

Den Danske Salmeduo har med deres sjette udgivelse Salmer til folket valgt at sætte fokus på komponisten Martin Luther i anledning fa reformationsjubilæet. Saxofonisten og klarinettisten Christian Vuust udgør sammen med pianisten Hans Esbjerg Den Danske Salmeduo. De har har 20 års samarbejde med i bagagen, når de kaster sig over at fortolke Luther på den jazzede facon. I den forbilledligt flotte bog, der omkranser CD’en har salemduoen deres tanker om de enkelte kompositioner og hvad de har gjort ved dem. Der er bl.a. hentet inspiration fra Keith Jarrett, Miles Davis, Jan Johansson, John Coltrane, Weather Report og balkanmusik. 

Mest af alt får musikken det helt særlige salmeduotouch, hvor Vuust og Esbjergs omgang med melodimaterialet er besættende lækkert. I det hele taget er denne udgivelse så veludført og gennembearbejdet, at jeg ikke kan få armene ned. I den medfølgende bog er der velskrevne og indsigtsfulde tekster skrevet af biskop Henrik Wigh-Poulsen, journalist Kåre Gade og musikhistoriker Thorkil Mølle. Jeg vil ikke tøve med at anbefale denne udgivelse. Den er god til både hjerne og hjerte.

mandag, februar 13, 2017

Benita Haastrup: Going North (Gateway)

"Oppe i Norge der boede tre trolde
troldefar og troldemor
og lille Olle-Bolle."

Jeg elskede at synge den sang, da jeg var lille. Måske var det mit første minde om nordmænd. Troldmænd der rendte rundt oppe i fjeldene og råbte bøh, buh eller som lille Olle-Bolle der ikke sagde spor. Jeg har siden mødt flere nordmænd. Det er ikke alle der bor oppe i fjeldet. 

Den danske percussionist Benita Haastrup har sammen med bassisten Jens Skou Olsen og vibrafonisten Kåre Munkholm været oppe i det højeste Norge flere gange, indenfor de sidste par år på turnéer. Det er der nu kommet en CD ud af. Det er den første af tre plader, der henter inspiration i det lange land. De er ikke troldene de har sat fokus på i deres musik. Det er den storslåede natur. 
Nordland - Lofoten, Hamsunds Rige, Saltstraumen og Skrova er nogle af de steder som de har besøgt. 

Det er Benita Haastrup der har skrevet og arrangeret musikken, udover to numre af Jens Skou Olsen og den ældste nedskrevne nordiske melodi Drømte mig en drøm - der for de udenlandske lytteres skyld hedder I Dreamt a Dream. Her er endnu et barndomsminde for mig. Jeg kender den som pausemelodien fra radioen, der blev spillet på et automatisk klokkespil. Her er Munkholm perfekt placeret med vibrafonen. Forspillet spilles på bas og Munkholm stryger på vibrafonens metalstave, herefter spilles melodien direkte på vibrafonen. Jeg er fornøjet. Den ekstra store fornøjelse er Haastrups trommespil, hvor hun med køller følsomt underbygger stemningen på nummeret.

Alle numrene indeholder stærke stemninger. Going North er på en gang original og alligevel genkendeligt nordisk i stemningen. Jens Skou Olsens melodiske basspil og Munkholms afstemte og tempererede vibrafonspil sættes i spil og udfordres af Haastrup. Hun står aldrig stille og skaber varm musik, inspireret af et koldt land. Det er en meget anbefalelsesværdig plade til yndere af nordisk jazz, der trænger til at blive mindet om at det er andet end ECM og Jan Johansson.

søndag, februar 12, 2017

Big Creek Slim: Keep my belly full (Gateway) >> Thorbjørn Risager & The Black Tornado: Change my game (Ruf Records)

Han er opvokset i Ikast og bor i dag i Brasilien. Begge dele er der ikke meget blues i, hvis man udelukkende tænker på musikgenren. Big Creek Slim alias Marc Rune har fået en DMA pris for albummet Keep my belly full, som årets danske bluesudgivelse 2016. Han fik i øvrigt prisen som Årets danske bluesnavn i 2015. Det er fuldt forståeligt når man hører albummet Keep my belly full. Det er blues der har søgt næring i den helt gamle blues fra 30'erne og frem til 50'erne. Autencitetsgraden er høj, hvor Marc Rune med sit enkle guitarspil og den rå stemme laver blues i meget høj klasse. Det er den uforfalskede rootsblues der fylder mest. Der er dog også blevet plads til afstikkere, som f.eks. til surfgenren med det fede instrumentalnummer Cockfighter og gospelnummeret Sink 'Em low.

Sangeren og guitaristen Thorbjørn Risager har fået et solidt hul igennem til det tyske og det svenske marked. Et hurtigt kig på turnéplanen for foråret viser at det både er Køge, Kalmar og Bonn der skal besøges. Risager har sammen med bandet The Black Tornado udgivet sit tredje album på det store tyske bluespladeselskab Ruf Records. Det syv mand store band har siden 2003 kun skiftet to medlemmer ud. Stilen er pågående bluesrock blandet med en god portion soul. Der har også sneget sig nogle funky 70'er elementer ind på titelnummeret Change my game, hvor Isaac Hayes ville være fornøjet. Risagers fyldige bluesrøst og et tight spillende band med masser af blæs er igen omdrejningspunktet for en vellykket plade, hvor de afvekslende arrangementer og melodier sikrer en større bredde, end den vi er vant til i bluesgenren. Pladen har i øvrigt enmeget lækkert produceret lyd.